Egen smerte og forandring giver indsigt

mycoach Beskæftigelse, Livets udfordringer Leave a Comment

Min smerte og mit savn……
Mine fejl der har påført andre smerte og savn, mine udfordringer, mine forandringer og gennemførelse af mål, har gjort mig til et dybere menneske og coach.

Uddrag af min udvikling:
Det, at øve sig i og gennemgå læren i, at  udtrykke følelser og specifikke tanker har givet mig smertefulde timer, hvor refleksionerne langsomt fandt sin plads på rette hylder.

Jeg kender godt smerten ved svigt og afvisninger, jeg ved udemærket godt hvor meget min uretfærdighedsfølelse arbejder i mit sind og hvor megen lyst jeg har til, at give igen med dobbelt styrke.
I den periode, lige efter et brud, svigt eller andet er sket, kæmper jeg med følelser som hævn og afmagt. Det at fortælle mig, at jeg er skyldig i noget, der udelukkende er skabt af regler i et andet menneskes tanker, giver den totale følelse af afmagt og jeg bliver meget ked af det.

Hvad kan jeg bruge denne periode til, hvor jeg er ked af det, hvor jeg føler en afmagt og en lille form for hævntørst florerer i mit sind? Intet.
Den lære har jeg modtaget, “det er hvad det er” også selvom jeg er mega ked af det. Lad det ligge, lad det ikke komme med i morgen, for i morgen er en ny dag og nuets tid er levende, mens fortiden er historie og fremtiden er gætterier.

Det kan give mig en label af, at jeg er en kold person og nærmest lidt uvirkelig. Det er jeg ikke, jeg er ked af det og jeg savner lige som alle mennesker gør, men jeg lader ikke sorgen sætte en stopper for mit liv, selvom jeg også kan opleve det nærmest uoverkommeligt i en periode.
Jeg kan jo ikke gøre mere ved, hvad der førte til den aktuelle situation, andet end jeg kan tage læren med mig på vejen.

Det kan vel kaldes indsigtsorienteret Coaching:
Når jeg sidder over for et menneske, der af en eller anden grund har behov for at få min hjælp. Er det meget vigtigt for mig, at jeg er på højde med personens situation. F.eks. en person ramt af  angst eller depression, i forbindelse med f.eks stress, skilsmisse eller fyring.

Personen der sidder foran mig skal videre, men skal også videre i det tempo der passer personen. Det hjælper ikke, at jeg hiver det første og bedste coach værktøj frem jeg har og bare klør på.
Det er af yderste vigtighed, at jeg nænsomt vælger de rigtige værktøjer og altid udarbejder et individuelt forløb.
Hvis jeg ikke kan fornemme personens tilstand og udfordringer, eller genkender sammenlignlige situationer fra mine erfaringer, såvel egne som tidligere klienters. Vil jeg sige fra over for dette menneske og ikke gennemføre et forløb.
Jeg vil ikke som coach forsøge, at skabe hurtige resultater og nå mål som ikke er holdbare for mine klienter, der har udfordringer der stikker dybere og indeholder flere aspekter i det daglige liv.

Jeg ved hvad der kræves for, at komme tilbage til en normal tilstand igen.
Der kan ikke skabes genveje.

Forandring er en proces og ikke en event.

Kærlig hilsen
Henrik
MyCoach by Aundrup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.