Er du en hykler og et selvvalgt offer af din frygt for at blive ensom?

mycoach Livets udfordringer, Personlig udvikling Leave a Comment

Q: Skal vi ses?
A: det kan vi godt, men jeg kan se i min kalender at de næste par uger er fyldte, så hvad siger du til torsdag kl. 19.00 om 3 uger, alternativt lørdag i ugen efter?

Kender du den besked?

At leve i nuet er at være tilstede i det du gør lige nu, det er jeg sikker på at mange mennesker forsøger deres bedste i at efterleve.
At leve i nuet og lade dit behov være styrende, er en total mangel i de flestes liv.
For nogle mennesker giver det tryghed at vide hvad de skal. Derfor er planlægning for dem det rigtige.
For mange mennesker giver det stress, at styre og lade sig styre af en kalender og aftaler ud i fremtiden.
Prøv at rive din kalender i stykker og gør lige præcis det du har lyst til i den kommende periode. It’s never gonna happen.
Du er slave af din kalender og du undskylder dig med, at skal du ses med de mennesker du gerne vil se ind imellem, er det et vilkår at planlægge det, for deres kalender er altid fyldt.

Min kalender er udelukkende fyldt med arbejdsrelaterede begivenheder og de højtider som inkluderer familiefødselsdage etc.
Jeg lever i behovets totale frihed og gør lige præcis det jeg har lyst til og behov for i nuet.
Mine handlinger bliver spontane og alle der har prøvet det en enkelt gang ved, at der opstår altid noget specielt og magisk, når noget ikke er planlagt.
Det betyder, at jeg har meget tid for mig selv, det er et vilkår som jeg accepterer og da jeg som person fyldes op med energi af at fordybe mig i tanker, læsning og andre alene sysler som interesserer mig, er det den rigtige levestil for mig. Hvis jeg har behov for at se familien, en ven eller veninde, tager jeg kontakt og opfylder mit behov.

Mange mennesker fortæller mig, at de ønsker at leve deres liv sådan. Men ingen gør det, jeg kender ikke mange der tør gøre det, for de er bange for at blive ensomme og glemt af det fællesskab de higer så hårdt efter at være en del af.
Jeg oplever det lidt som hykleri og et udslag af at påtage sig en offerrolle.

Åh jeg vil så gerne, men jeg kan ikke fordi de andre……..

Hvad vil du i virkeligheden gerne?
Leve i de vilkår, der sætter rammerne for at du kan få opfyldt dine behov, når det passer i andres kalender. Eller finde ind til det der giver dig energi, ro og dermed en mindre stresset hverdag. Hvor resultatet vil vise sig en bedre udgave af dig, til gavn for dig og dine omgivelser.

Bærer du angsten for, at andre vil se negativt på dig, hvis du ikke lever i planlægningens tid, som de gør, med masser af fyldte dage i kalenderen og en følelse af, åh vi har et sådan godt liv fordi vi er så aktive.
Det er lidt som alle Instagram pigerne, der flasher de skønneste billeder af dem selv og deres totalt lækre liv. Men i realiteten ligger de hjemme på værelset og ryster af lavt selvværd og angsten for ikke at være gode nok.

Alle er gode nok, alle er ok og alle har noget super dejligt at bidrage med. Men helt ærligt, stop hykleriet. Vær autentisk over for dig selv og din omverden, gør noget ved det.

Det er dit valg.

Jeg har opskriften på hvordan du tilnærmer dig en levestil i nuets og behovets magt. Det starter med en accept af, at du vil ændre din livsstil og leve mere spontant og behovsstyret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.