Meningen med livet
Ved at acceptere, at jeg ikke ved hvad meningen med livet er og det, at jeg undlader at søge efter den, betyder at jeg kan være mere til stede i nuet og tage det ind som byder sig.
At leve behovsstyret og ikke i rammer, giver en unik frihed for mig, som betyder at skemaer ikke findes og besøg i tiden, arrangeres når andre har et behov for denne planlægning af tid.
Jeg reagerer på fanatisme, som jeg oplever en del af.
At være spirituel, veganer, buddist, materialist, minimalist, kristen, klima beskytter, vegetar, sundheds apostel etc. er det enkelte menneskes ret og valg.
For mig giver det mening, at tage lidt af det hele og gøre det til min livsstil, som jeg ikke har et stort behov for at udbrede, som det eneste saliggørende i dette liv.
At jeg f.eks. ikke er fanatisk klimabeskytter, betyder ikke at jeg ikke tager mit ansvar for at holde jorden mere ren og grøn. Det betyder bare, at jeg også har en phone der sluger strøm, udsender stråler og ved endt levetid, efterlader noget affald, der ikke sin bare lige bliver til mælkebøtter.
Det betyder også at jeg flyver til destinationer ude i verden og oplever, selvom alle ved, at fly er med til at forurene jorden.
At jeg ikke er vegetar, betyder ikke, at jeg ikke spiser retter uden indhold af kød, men en tilpasset levestil for mig, betyder at jeg balancerer i det, som giver mening for mig.
At jeg dyrker meditation og mindfullness, betyder ikke at jeg er dybt spirituel. Det betyder at disse handlinger giver mening i mit liv, sammenholdt med andre gode ting, jeg gør for mig selv.
Når jeg kigger mig omkring i det offentlige rum og samtidig lytter til mange mennesker i min omgang, så oplever jeg mere og mere en tabt tro på egen identitet og en fanatisk søgen efter et ståsted, som selvfølgelig giver en vis mening for den enkelte, men samtidig giver et stoppested, hvor de kan stå i læ, med ligesindede og dermed føle sig rigtige.
Hvad tænker du, er meningen med livet?