Hvorfor er vi ikke fremme med vores sande jeg?

Hvorfor er vi ikke fremme med vores sande jeg?

Over for familie og de tætte venner og veninder fortæller vi gerne om vores smerte og udfordringer. Men ikke ud til resten af vores netværk og fællesskab.
Vi vil gerne fremstå som ærlige og autentiske mennesker, vi sætter os og læser selvudviklingsbøger, tager på en rejse i os selv og med os selv. Flasher dejlige feriebilleder, skønne måltider, selfies og andet spændende på de sociale medier. Vi udtrykker, at det går godt.
Er vi ærlige og autentiske ved denne adfærd?
Nej må vel være svaret, for selvom der kan spores en fremgang i selvværd, livssyn og optimisme, er vi stadig i de samme vaner og med de samme udfordringer når vi lukker hoveddøren bag os og stempler ind i dagligdagens mønstre. 

Hvad er vi bange for?
Jeg kan ikke svare for de mange mennesker jeg har mødt på min vej og været tæt på i mange år. Jeg kan svare for mig selv.
Med skilsmisse, konkurs, ledighed og økonomisk ruin var jeg i en periode der hvor livet absolut ikke var en dans på roser.
Jeg er som menneske utroligt positivt og ser altid muligheder fremfor begrænsninger. Det har også været det jeg har delt, ikke kun med mine nærmeste, men også på de sociale medier etc.
Jeg kunne ikke se hvad det ville give jer og mig, at begræde min økonomi eller et brud med en kæreste, jeg ville ikke være til last eller give mennesker berøringsangst.

Mange havde sagt til mig, Henrik du er altid velkommen til et måltid mad eller en kop kaffe. Det ved jeg godt, men da jeg var lige der i nuets tilstand af konstante udfordringer, et rullende budget og økonomi system i mit hoved, der skulle balancere 125,- kr. til at række til de næste 8 dages kost, tandpasta, shampoo mv. var det svært for mig, at kontakte disse mennesker og høre om de stadig havde lyst til at byde på et måltid mad. Der var og er mennesker, der har budt ind og de har en endnu større plads i mit hjerte i dag.

Jeg tror jo på livet og ved, det også for mig vil blive godt. (og det er det)

Bagsiden af mine feriebilleder, lækre måltider, selfies, optimistiske udsagn etc. var og er, at mange forestiller sig, at jeg er et andet sted end jeg rent faktisk var. Det ville have betydet en verden til forskel hvis omverden havde kendt sandheden, fordi så havde der helt sikkert været flere der ville have taget initiativ til, at kontakte mig og tilbyde støtte, hjælp etc.

Til de mennesker jeg kender rigtigt godt og I ved nok godt hvem I er. Mit budskab er enkelt, fortæl hvad der virkelig rører sig i dig, læg ikke kun halleluja opdateringer ud, fortæl også om udfordringer og smerte. Det kan vi alle forholde os til og agere i, hvis der er mennesker i omkredsen der ikke magter dig der, så er de ikke mennesker for dig.

De som altid får opgaven, at lure mine oplæg igennem har bl.a. sagt; “jeg har ikke lyst til at fortælle om mine inderste privatlivs udfordringer, de hører privatlivet til” Det forstår jeg godt og mellemvejen i dette, kunne jo være, at netop ikke flashe alle de der positive historier og billeder, men holde en mere neutral tone i sin præsentation af sig selv, imens “krisen” står på.

Til alle andre, der kan genkende lidt af deres egen situation i ovenstående;
En værdiafklaring, behovs analyse og et livshjul vil kunne hjælpe jer et stort skridt på vejen til åbenheden og vejen til et mere autentisk liv. Lad ikke dine tanker om hvad andre mennesker tænker om dig, forhindre dit autentiske jeg i, at komme frem.

Til de, der kender en eller flere, der slÃ¥s med udfordringer sÃ¥som efterdønninger pÃ¥ en skilsmisse, et ophørt arbejdsforhold, sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie. Ring – skriv – besøg den I kender, hellere 3 gange for meget end aldrig, lad ikke berøringsangsten stoppe jer. En dag kunne det være dig, der sad med de samme udfordringer.

Kærlig hilsen
Henrik
MyCoach by Aundrup