Jeg mødte mit livs kærlighed, men tingens tilstand gjorde det umuligt at have et forhold til hende!
Det må jeg acceptere også selvom det gjorde ondt i mig.
Accepten er mit middel til at nå ind i det bevidste nærvær og dermed nuet.
Hvis vi havde været kærester, havde der været situationer, hvor tillid til handlinger ville være sat på prøve. Det skal vi som to empatiske og nærværende mennesker, ikke udsætte hinanden for.
Det er ingens skyld, der er ingen anklager og ingen anger over, at vi mødte hinanden, det var en skøn tid, som jeg gerne levede om igen.
Hvordan kommer jeg så videre i livet?
Det gør jeg med accept. Accept af at det havde ikke noget med mig at gøre, det havde ikke noget med hende at gøre. Det var bare ikke tiden hvor vi skulle have et forhold.
Når jeg tager hende og mine tanker om hendes ageren ud af min ligning, når jeg accepterer hendes ageren og gør det samme med mine egen ageren, kan jeg finde accepten og dermed være i nuet, frem for at tænke tilbage på situationer, der kunne skabe negative tanker i mit sind.
Rigtig ofte, ja dagligt, møder jeg mennesker der er i en konflikt med fortiden og personer fra fortiden. Det leder dem hen til vrede, konflikttanker og ønsker om, at de personer de har i tankerne, kommer ud for noget dårligt i deres liv. Deres liv er ofte styret af fortiden og når vi arbejder med accepten, giver det stille og roligt mening for dem, at være i nuet og drømme lidt om fremtiden. De slipper angsten og frygten for svigt. De stopper langsomt med at formode noget og forholder sig til kendsgerninger de kan håndtere i nuet.
Jeg tror på, at hvis vi stopper med at tage noget personligt, gøre vores bedste der hvor vi er, stopper med at formode noget og accepterer tingenes tilstand, vil livet i nuet komme lettere til os og dermed et mere roligt, harmonisk og lykkeligere liv.
Vil du høre mere om, hvordan du også kan acceptere, slippe fortiden og være mere tilstede i nuet, så kontakt mig eller følg med her eller på Facebook, jeg har et par foredrag klar i efteråret, hvor jeg giver mit bud på dette emne.
Kærlige hilsner
Henrik