Jeg fyldes med kærlighed hver dag, men mangler en leveregel der giver mig det ultimative.
Kærligheden til livet, kærligheden til min familie, kærligheden til mit erhverv, ja kærligheden til meget af det, der betyder noget for mig i dette liv.
Alligevel savner jeg kærligheden, kærligheden i mellem 2 mennesker, der betyder noget for hinanden og giver sig til hinanden, den der ægte og autentiske kærlighed, hvor spørgsmål om agendaer, tillid og troværdighed ikke stilles, men bare er der.
Jeg arbejder med mennesker og hver dag bruger jeg hele mig i mit erhverv.
Jeg bærer spandevis af nærvær, energi, empati og omsorg ind på arbejdspladsen som en del af min faglighed. Måske derfor, at jeg stiller endnu større forventninger om ubetinget tillid og nærvær i mit privatliv, når det gælder kærligheden fra et andet menneske. Måske er jeg “arbejdsskadet” fordi jeg modtager så megen taknemmelighed, tillid og anerkendelse fra mit erhverv, at der skal et ekstra touch af kærlighed til, førend jeg virkelig føler det i en tosomhedsrelation?
Jeg øver mig i, at blive personligt professionel så det bliver mindre krævende og stressende at være i det erhverv, jeg nu engang har passion for og brænder totalt for. Det er en balancegang at være 100% tilstede og så alligevel “kun” være det professionelt.
Det lykkes i mange tilfælde, men der er jo også de tilfælde der virkelig rammer mig, specielt når jeg mærker hvordan uretfærdighed rammer unge uskyldige mennesker, der er kommet i klemme mellem systemet og mennesker de skulle kunne stole 100% på. Der har jeg virkeligt svært ved, bare at være den professionelle Henrik.
Mine leveregler og mine stædige øvelser i at komme til en tilstand af bevidst nærvær og dermed til at være i nuet, har hjulpet mig i mange situationer. Men hjælper denne tilstand mig til at møde kærligheden igen? Jeg er jo blevet lidt “tam” i den maskuline jagt efter byttet (læs: Kvinden) og har måske givet for stor plads til mine feminine sider og dermed fået forputtet den maskuline side lidt.
Tænker på, at et punkt i mine leveregler skal være = Vær dit køn (for mig mand) således mine leveregler udbygges fra 5 til 6 punkter.
- Vær ren i dit ord – Døm ikke andre, alle mennesker er lige
- Tag intet personligt, drop offerrollen
- Vær mand – Lad din maskulinitet komme til udtryk i ord og handlinger
- Lad være med, at tænke tanker for andre
- Gør altid dit bedste – Din sandheder, er sandheden for dine valg
- Vær skeptisk og lyt, vælg til og fra – vær ærlig
Det kan synes forkert, at skulle have en leveregel der sætter fokus på, at være sit eget køn. Men jeg føler det er rigtigt for mig, jeg glemmer for ofte kærlighedens og erobringens regler, og de regler er globale, hvilket jeg må acceptere og agere på.
Kærlig hilsen
Henrik
Comments 2
Hej Henrik. Jeg takker dig for din ærlighed i det brev, som har hjulpet mig for at forstå hvad MANGLER jeg i mit liv. Jeg Hold op med at søge kærlighed: Jeg søger Forståelse og Respekt. For mig Det er Venskab hvor mennesker skal ikke ændre hinanden. Jeg Hold op med at blande mig i det andres liv UDEN deres vilje. Jeg kræver ikke mere deres “kærlighed”. Jeg tror ikke på lærlighed. Det er fantasier/ilusioner. Men jeg forstår hvad DU mener i det brev. Det er stor emne. Du har lært mig at være mig selv og lever mit liv. Ikke de andres. Det er hårdt men jeg gør det en gang imellem. Det skal være spændende mellem mennesker derhjemme eller på arbejde. Jeg går til tegning i 3 år og har lært at fokusere på mine behov med at vælge farver i billeder. Tak for leveregler. Jeg skal huske dem.
Author
Dejligt at Høre fra dig Irina. Det glæder mig at du har fundet roen i dit liv.
Mange kærlige hilsner
Henrik