Lagerbeholdningen af spildte og ubrugte timer som mentor, stiger støt.
Der er blot en udfordring ved dette, jeg kan ikke lægge ubrugte timer på lager til senere brug.
Jeg kiggede med da DR sendte deres udsendelse “Afsløret – Hvor er min mentor?” og naturligvis bliver jeg, ligesom andre moralske og ærlige mennesker forarget over den udnyttelse af systemets muligheder, der finder sted.
At DR nu laver denne udsendelsesrække er fint, men jeg tror at alle vi der har arbejdet eller arbejder i den verden af beskæftigelsessystemet godt ved, at det er ikke et nyt fænomen og med hånden på hjertet kan vi alle erkende at vi kender mindst 1-2 tilfælde hvor det har været sådan i lange perioder.
Tilbage til lagerbeholdningen og hvordan det også er at være mentor ud fra mine erfaringer.
Jeg fungerer både som coach og mentor. Det er for mig to forskellige roller og selvom der benyttes værktøjer og metoder, der lapper ind over hinanden, har jeg to meget forskellige regelsæt i forhold til rollerne.
Som coach er det borgeren/klientens ansvar at tage kontakt til mig. Det skal være af deres lyst og vilje der driver forløbet.
Som mentor er det mit ansvar at kontakte og holde fast i borgeren/menteen. Der er jo en åbenlys årsag til, at den enkelte har fået tildelt en mentor.
Hvis jeg fokuserer lidt på udsendelsens tema, “Afsløret – Hvor er min mentor?” bliver jeg harm og føler at brodne kar ødelægger forretningsmulighederne for de, der vil dette arbejde med mennesker der har et særligt behov.
Hvad der ikke belyses i udsendelsen er, hvilke udfordringer du kan have som mentor for f.eks. borgere med andre udfordringer end ledighed.
Jeg og garanteret alle, der har fungeret i rollen som mentor kan lave en lang liste af spildte timer, hvor vi har ventet forgæves på vores mentee, eller hvor et afbud er tikket ind på sms, mindre end en halv time før vi havde en aftale om at mødes.
Jeg har siddet på psykiatrisk afd. og ventet på borgere der aldrig dukkede op. Jeg har stået foran hoveddøren som aldrig blev åbnet. Jeg har haft mange aftaler der blev “glemt” fordi der lige var kommet en anden aftale i vejen.
Alle disse timer er det vel fair nok at jeg modtager betaling for, jeg kan jo ikke lægge dem på lager til senere brug.
Det som er mit ansvar er, at underette min opgavestiller “jobcentret” og det kan i nogle tilfælde godt give bagslag.
Ofte har jeg oplevet at mine borgere har en stor modstand på jobcentret og det at skabe tillid imellem borgeren og jeg, kræver at borgeren opnår følelsen af, at jeg vil denne det bedste. Når jeg rapporterer til jobcentret at borger XX ikke er mødt op til aftalen, sætter det ofte en proces igang hvor der sendes brev om sanktion, medfølgende et høringssvar. Borgerens tillid ryger til sin mentor og derfra bliver det kompliceret.
Følger jeg reglerne, giver det et udfald og lemper jeg lidt på dem og tilgodeser borgerens udfordringer, så giver det et andet.
At arbejde med mennesker kan ikke systematiseres i min verden. Hvert enkelt menneske er unikt og kræver den opmærksomhed og støtte, som netop passer til det enkelte menneske. Når vi systematiserer arbejdet med mennesker, skal vi blot være opmærksomme på, at der altid vil være nogle der ikke passer ind i systemet. Det er en kalkuleret risiko og det er der, den enkelte skal gøre op med sine egne værdier om hvorvidt man vil deltage i dette.
Har dit jobcenter brug for en stærk uafhængig mentor med god moral og stærke værdier, samt en stor portion succes og erfaring med sig. Så hold dig ikke tilbage med at kontakte mig på mycoach@aundrup.dk og lad os aftale tid for en snak.