At få energi igen og komme tilbage til nuet

mycoach Livets udfordringer Leave a Comment

Søndag morgen, den står på golf og familie besøg i løbet af dagen. Begge dele som fylder mit sind med ro og glæde. Være mange timer i naturen, være i nuet og forsøge at gøre mit bedste. Koncentration og social omgang med andre mennesker, der også er her af samme grund, gøre deres bedste. Uanset resultatet, vil jeg nyde hvert et sekund og forsøge at være i en zone af fred med spillet, naturen og andre mennesker.

Det giver mig energi og et positivt indtryk af at være i nuet, når jeg spiller golf. På samme måde giver det mig samme tilstand, når jeg arbejder med borgere og klienter, eller underviser unge på højskoler i udlandet.

Jeg er fysisk og mentalt træt efter en golfrunde, på samme måde er jeg også fysisk og mental træt, når jeg har coachet eller undervist i en uge og fredagenens aftener skal oftest bruges til, at lade batterierne op og få renset ud i det mentale kammer.

I fredags var jeg flad, tænkte meget over hvorfor netop denne fredag var lidt hårdere end andre fredage. Jeg savnede en at komme hjem til og bare kunne være mig, jeg havde haft en del samtaler i den tunge ende i løbet af ugen. Besøgt Psykiatrisk afd. i Ballerup et par gange, været på Glostrup hospital med borger, haft en borger på besøg, der virkelig ikke havde til en kop kaffe, ja mange emner i den lidt tungere ende, gjorde at netop denne uge havde været lidt hårdere ved mig, end de “normale” uger.

Hvordan kommer jeg op igen?

Jeg hev stikket, mediterede og accepterede at jeg var flad. Forkælede mig med naturens muligheder for en gåtur alene, forkælede mig med lidt sukker og tv programmer om naturen. Lørdag var jeg klar igen, gav den gas i en længe udsat oprydning af fortidens handlinger, besøgte naturen og fik sat nogle ord på bloggen, der har ligget stille i en periode.

Nu er det søndag og den er bare fantastisk.

Leveregel nr. 4 – jeg gør mit bedste – denne gang for mig selv.

Kærlige hilsner
Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.