Hvad er Coaching

Hvad er coaching?

For mig handler Coaching om det menneske der sidder over for mig og har et ønske om at skabe en forandring i sin livssituation. Det kan handle om stress, karriereskifte, aldersbetinget livskrise, skilsmisse, lavt selvværd, manglende tro på egne kompetencer, uddannelsesvalg etc.

Det menneske der sidder overfor mig, har med meget stor sandsynlighed de kompetencer, indsigt og energi der skal til. Men alle disse positive ingredienser ser den enkelte ikke i sin nuværende livssituation. Min opgave som coach er på en positiv og motiverende måde, at frigøre potentialet i det enkelte menneske, guide, støtte, hjælpe ham/hende til selv at tro på egne evner og komme i gang med den forandring der er ønsket. Det sker igennem reflekterende samtaler, samtidig med at efter hver session vil du have en eller flere opgaver med hjem, som hjemmearbejde til næste gang vi ses.

Min hovedregel som coach er, at vi arbejder fra i dag og fremadrette. Vi har respekt for at der er en historie, som kan have en indflydelse på dine udfordringer.

Jeg tror på alle de mennesker jeg sidder over for, jeg er ikke i tvivl om at det enkelte menneske kan meget mere, end de selv tror på. Det er altid mit udgangspunkt og jeg fastholder det, til det modsatte er bevist. Hvilket aldrig sker.

Coaching
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Coaching er et begreb i udvikling. I nyere tid har coaching sit udgangspunkt i sportsverdenen og er herfra udviklet sig til at blive anvendt både i erhvervslivet og i privatlivet. Hvor coaching i sporten har medvirket til at skabe vindere, har coaching også i erhvervslivet et fokus på at identificere mål og skabe resultater.

Oprindelse og definition
Gallwey og Whitmore har skabt grundlaget for coaching.
Gallwey var tennistræner og beskriver sin tilgang til coaching i bogen ”The Inner Game of Tennis”.
Whitmore startede sin karriere som racerkører, tog til USA for at læse psykologi og mødte Gallwey.
Whitmores definition af coaching handler om: ”…at slippe en persons potentiale løs for derved at maksimere dennes præstation. Det er at hjælpe ham til at lære, snarere end at lære ham noget”. (Whitmore 1997).

Fra ovenstående klassiske definition af coaching har coaching udviklet sig i forskellige retninger, som overordnet kan beskrives ud fra 3 indgangsvinkler:

1. Coaching er alt det en leder/konsulent/coach gør for at frigøre potentialet i andre mennesker.

2. Coaching er en specifik metode/teknik til at frigøre potentialet i andre mennesker.

3. Coaching er en holdning og en række værdier, som ligger bag alt det, en leder gør i lederrollen og det er et generelt værdisæt bag ved god ledelse.

 

Her en lille video der omhandler de indledende tanker og handlinger, før forandringen kan starte.