Karrierecoaching

Føler du at din karriere er gået i stå, at du endnu ikke har fundet det rigtige for dig, at du er stagneret i dit job, eller måske ønsker du et markant  karriereskifte? 

Uanset hvad, så formoder jeg, at du ikke er tilfreds med det sted din karriere er nu, ellers ville du nok ikke søge efter karrierecoaching på nettet og læse min side om karrierecoaching.

Hvis du kan nikke ja til ovenstående, så er Karrierecoaching lige netop tiltænkt dig. Det vigtigste for mig som coach i forbindelse med karrierecoaching er, at du har tålmodighed til at gennemgå den proces der automatisk følger med, når der skal arbejdes med forandringen i din karriere. Jeg har selv gjort det og set det lykkes mange gange og der er en plads til os alle på arbejdsmarkedet, uanset hvilken karriere vi ønsker.

Ønsker du?:

  • Motivation og forbedret selvværd
  • Sparring på dine karriere muligheder
  • Skifte retning
  • Finde roen og accepten af, at din retning er den rigtige

Så kan jeg hjælpe dig.
Men ønsker du blot hjælp til at lave et lækkert cv. – køre en traditionel jobsøgning etc. så er det ikke mig, der findes 100vis af rådgivere og coaches, der har dette som deres hovedområde.

Kørt fast i et karrierespor – og i komfortzonen!

Er der hvor du er kørt fast i et karrierespor som du ikke trives med. Måske er du havnet der lidt tilfældigt og har ladet dig føre med strømmen, det sker for rigtigt mange eller måske har det spor bare udtjent sin værnepligt. Typisk for mange mennesker der er kørt fast i et karrierespor er, at skæringsdatoen for hvornår skiftet optimalt set burde være gennemført, er gået væsentligt over udløbsdatoen.

Mange hænger fast pga. den trygge indtægtskilde, de gode personaleforhold, de gode kolleger, den geografiske beliggenhed i forhold til hjemmet, trygheden i at processerne i jobbet er faste og kendte.

Konsekvensen af at gå over dato, er meget ofte at det føles helt umuligt og uoverkommeligt for dig at se hvad den nye retning skal være.
Tanker som,  hvad er mine muligheder, har jeg kompetencerne, hvad kan du udover det du har beskæftiget dig med det sidste lange stykke tid.
Men værst af alt er at selvværdet og selvtilliden meget ofte er kraftigt for nedadgående, da det, ikke at bruge sig selv positivt og udfordre sig selv, ofte skaber negative tankemønstre.Hvis du er kørt fast i komfortzonen, skal der virkelig et markant skifte i dine tankemønstre og energi for at få dig på ret køl igen. Det jeg oplever ofte med personer der er kørt fast i komfortzonen er, at der altid er udefrakommende omstændigheder der gør, at karriereskiftet ikke er kommet før. Privat økonomi – etablering af familie – huskøb og andre familiære omstændigheder.

Det er hér en karrierecoach som mig kommer ind i billedet. Jeg har stor erfaring, både personligt og fra de mange coachingforløb jeg har bag mig som har handlet præcist om at sidde fast i et karrierespor og jeg kan derfor hjælpe dig med at finde retningen, energien, viljen og den tro på dig selv der skal til for at skifte retning i din karriere.

Nyuddannet og ledig

Mange gange har jeg mødt nyuddannede mennesker, der kommer frisk fra uddannelsen med stort mod og energi, for nu er de klar til at erobre verden og give denne, deres nyeste opdaterede faglige kompetencer. Siddende frustrerede over for mig og ikke kunne forstå, at de ikke har kunnet finde et job inden for deres fagområde. “Jeg er jo nyuddannet og har gode karraktere” – jeg har opdateret mit cv så det passer til det virksomhederne søger og synes at min ansøgning er god.

Ja, det er oftest rigtigt, altså hvis man kigger på de faglige kompetencer. De personlige kompetencer er meget ofte ikke i spil og hvis de endelig nævnes, er det ofte oneliners uden “bevisførelse”.

Min karrierecoaching tager udgangspunkt i dig og ikke i hvad virksomhederne skriver i deres jobopslag. Ligeledes er jeg meget bevidst om, at mere end en halv million jobskifte i Danmark årligt, sker i det usynlige jobmarked. Altså der hvor et jobskifte sker, uden at jobbet har været officielt slået op. Personligt har jeg kun skiftet jo 2 gange i min karriere, hvor jeg har søgt på et opslået job.

Vi bygger din profil op – personlighed, faglige og personlige kompetencer og bruger den profil som en rød tråd igennem alt hvad der handler om din karriere og jobsøgning (cv – ansøgning – LinkedIn profil etc.). Vi finder de job og virksomheder, der passer til din profil og “angriber” disse. Vi ved statistisk at der vil komme x-antal jobskifte i disse virksomheder, så vi skal være på forkant med dem og de skal have et kendskab til dig på forhånd.

Ledig og på dagpenge eller kontanthjælp

Igennem flere års arbejde i jobcentre, er der opnået stor erfaring og gennemført mange succesfulde forløb, hvor selvforsørgelse er blevet resultatet.
Som ledig på offentlig ydelse, er økonomi, stress, livssituation ofte en medspiller i, at det er svært at komme ind på arbejdsmarkedet. Det samme kan gælde faglige kompetencer, fordi du tænker at det er et stykke tid siden du har været i beskæftigelse og derfor er dine tanker, at du er bagud i forhold til andre der søger de samme job som du.
Jeg ved, at det kan lade sig gøre. Det er hårdt arbejde, for udover jobsøgningen er der alle de krav som det offentlige stiller til ledige i Danmark, der skal overholdes og klares. Jobnet / Joblog / tjekke job forslag / opdatere cv. etc.
Det tærer på selvværdet og selvtilliden, at søge og søge, for at modtage det ene afslag efter det andet. Derfor er det også for mig som din karrierecoach vigtigt, at vi arbejder med selvværdet og troen på egne evner. Jeg arbejder meget ud fra den positive motivation og kan til tider skubbe lidt hårdere og til andre tider være mere blød og forstående, men stadig med et fast fokus på processen og fremdriften.