Jeg er uddannet mentor med speciale i Tilværelsespsykologi og benytter mine erfaringer derfra, samt en stor portion af den coachende tilgang som inspiration i mit arbejde med det menneske jeg er mentor for.
Jeg er kendt for mit rummelige nærvær, empatiske lytning, evne til at komme til sagens kerne, mine udfordrende spørgsmål og evne til at balancere mellem fordybelse og fremdrift.
Jeg har som mentor i jobcenter regi, stor erfaring i arbejdet med ledige, der har andre udfordringer i livet end ledighed. Mange af mine mentees havde diagnoser, misbrug, incest, hjerneskader og svigt som deres overskyggende udfordring.
Min opgave er altid defineret af udbudsgiver (jobcentret) og det er typisk at finde den hurtigste vej til selvforsørgelse. For mig, er det at komme i beskæftigelse en stor del af den enkeltes identitet, det at skabe egen levevej og derigennem bliver “normaliseret” som dem man omgås i samfundet.
En mentor en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer for at støtte mentees udvikling. Begrebet anvendes i mange forskellige sammenhænge bl.a. til udvikling af ledere og medarbejdere i virksomheder og organisationer, i foreninger til at støtte medlemmernes udvikling samt i samfundsmæssige sammenhænge som f.eks. i forbindelse med integrationsprojekter, støtte til unge kriminelle, til iværksættere m.m.