Når følelserne og afstemning af forventninger i et forhold balancerer, skyldes det ofte egoets kraft.

Sidder i haven, det er 1. maj.

Solen skinner, trods lovning på hagl og regn, fuglene fløjter og der høres børne leg i de omkringliggende haver. Alt i alt en skøn følelse breder sig i mig. Jeg er glad og tilfreds med livet lige nu. Tænker lidt tilbage på ugens sessioner og lader hovedet flakke rundt i egne oplevelser i forhold til samvær, forhold og kærlighed. Et af de emner jeg igen og igen har fremme er, at holde sig på egen banehalvdel og tilsvarende acceptere andre menneskers følelser og udsagn, så længe de bliver på deres egen halvdel.

Vi mennesker er utroligt dygtige til, at sætte forventninger i vort eget hoved og bebrejde andre, at de ikke lever op til dem.

I kæresteforholdet er det en typisk handling. Hun forventer han kommer ind ad døren på en bestemt måde, siger hej skat på den rigtige måde, hvor han lægger trykket mere på skat end hej. Denne dag kom han ind af døren og sagde HEJ skat og straks gik hun i en følelse, der besluttede sig for, at han ikke elskede hende lige præcis som hun ville elskes. Hun gik fra hendes ikke afstemte forventningens glæde over at se sin kæreste til, at være tvær og irettesætte ham for manglende opmærksomhed.

Han går fløjtende fra bilen hen til døren, træder ind af døren med tankerne om, at han glæder sig til, at fortælle hende om de muligheder hans chef har talt med ham om i dag. I dag har de ingen aftaler, så han vil bruge noget af sin aften på, at kigge på det projekt han talt med chefen om tidligere på dagen. Det kræver han opfrisker nogle kompetencer, han har beskæftiget sig meget med i sit tidligere job og han ser allerede frem imod, at kunne fortælle om det på arbejde i morgen.

Han træder ind af døren og siger højt HEJ efterfulgt af et mindre skat.

Fortsættelsen kender vi vist alle…….

Nåh! måske ikke, men jeg gør.
Jeg ved at f.eks. hvis jeg er i en dialog med min kæreste, er jeg nærværende og husker meget på også at give hendes behov næring, så hun føler sig elsket og dermed elsker mig højere.

Jeg skal da også være helt ærlig ved, at sige. Det glipper da også for mig. Er jeg på job eller et andet sted, er jeg allerede ved næste linje i den digitale kommunikation og får ikke svaret tilbage på “du er dejlig” med et, “åh du er også dejlig” mine tanker er lidt foran i kommunikationen og har ikke samme nærvær som i en samtale face 2 face.

Når så, jeg for sent har set beskeden “du er dejlig” blokerer mit ego lidt og jeg får en fornemmelse af, hvis jeg skriver nu, to linjer senere, “åh du er også dejlig” bliver det med en falskhed og er ikke en autentisk besked, men en bestilt besked for, at gøre min kæreste glad.

Hvad er det i mig, der får denne følelse frem?
Hvorfor ikke bare give hende det, jeg ved hun ønsker og som vil gøre hende glad? Jeg bør jo gøre det, jeg guider mennesker i at gøre det og alligevel gør jeg det ikke.

Et eller andet sted har mit ego stadig en kraft der sejrer over den totale overgivelse til min kæreste. Jeg er der ikke 100% selvom jeg ikke er i tvivl på min kærlighed til hende, så holder mit ego lidt tilbage? Jeg påstår, at det er 100% kærlighed, men hun har jo ret når hun påstår at det ikke mærkes som 100%.

Hvordan går jeg fra denne tilbageholdenhed i det ubevidste til en bevidst total overgivelse og dermed opfyldelse af hendes behov?

• Jeg skal fokusere pÃ¥ nærværet i enhver dialog med min kæreste.
• Hvis vi kommunikerer digitalt, skal jeg være nærværende med samme intensitet som nÃ¥r vi sidder over for hinanden.
• Jeg skal dæmpe mit eget behov for, at fortælle historier og løse udfordringer.

Jeg skal være præcis så nærværende i alle former for samvær med hende, som jeg er i en dyb nærværende samtale i et lukket rum, hvor kun vi to er tilstede.

Hvis vi begge giver dette til vores forhold, er jeg rimelig overbevist om, at de afstemte forventninger altid vil være en del af vores samvær uanset om vi er i et rum sammen eller der er 500 km imellem os rent fysisk.

Ved at kigge på vores behov hver især, men i særdeleshed også de fælles. Arbejde med dem og begge parter arbejde med hvad der er forholdets behov og “betingelser” er jeg overbevist om, at vi vil opnå større samhørighed og dermed fundament for vores forhold.

Kender du dine behov?
Kender du din kærestes?
Har I sat ord på jeres forholds behov?

Maslows behovspyramide er et godt udgangspunkt.
Kig på det og skriv endelig hvis du mangler støtte til også at få dine behov frem og kigget på.

Kærlig hilsen
Henrik
MyCoach by Aundrup