Hen imod nye mål

mycoach Livets udfordringer Leave a Comment

Det er ikke en flugt!
Det er starten på en rejse hen imod nye mål.

Hvad er prisen for et godt mentalt helbred og en opfyldelse af personlige værdier, behov etc.?
Der findes ikke et entydigt svar på dette spørgsmål, det er jo op til hvert enkelt menneske at sætte den pris.

Jeg har trukket en streg i sandet og meddelt min ledelse, at jeg opsiger mit job, med afslutning til  udgangen af marts 2018.

Hvorfor?

Jeg kan ikke stå inde for mine værdier på min arbejdsplads, systemet og min organisations fortolkning af lovgivning tager udgangspunkt i alt hvad der er muligt at sige nej til, inden for lovens rammer.
Der udvises, efter min overbevisning, ikke respekt for det enkelte menneskes livssituation og udfordringer.
Der drives en ledelsesform, der ligger så langt fra min intelligens og mine værdinormer, at jeg enten har muligheden for at blive en sur utilfreds medarbejder, måske en syg og stresset medarbejder eller acceptere, at sådan er vilkårene og bare lukke øjne og ører og dermed være utro imod mig selv.

Jeg har valgt, at være tro mod mig selv og sige fra. Ja det kan koste på økonomien, ja det kan koste på stabilteten i en periode, men jeg tror på, at det styrker på de væsentlige værdier i livet, nemlig at være tro mod mig selv, passe på mig selv og holde fast i mine værdier.

Det er ikke en flugt væk fra.
Det er starten på en rejse hen imod nye mål.

Jeg vil i en periode være tilgængelig som selvstændig coach og mentor, samtidig med at jeg fortsætter mit arbejde på, at skabe et nyt projekt, der skal være en god arbejdsplads og indeholde nogle tilbud til en udsat gruppe, der har behov for noget vi ikke tilbyder i dag.

Ligeledes har jeg med glæde sagt ja til at tage en ekstra undervisnings rejse for Dansk Studie Center til Bali. Det betyder at jeg stopper i Egedal Kommune med udgangen af marts og rejser til Bali igen samme dag og vil være der en stor del af april.
Disse rejser vil til stadighed være en del af mit liv. Undervisningen giver mening, de unge giver energi og de forskellige destinationer fylder sindet med utrolige og skønne oplevelser.

Mit projekt har pt. arbejdstitlen “Fra Ung til Ung Voksen” og vil tage afsæt i de erfaringer jeg og andre har gjort i vores arbejde med unge mennesker, både inden for systemets rammer, men også  unge mennesker der lever i velfungerende familier udenfor systemets rammer.
Det vil være med fokus på det enkelte unge menneskes værdier, behov, livssituation, kompetencer, personlighedstype, udfordringer, leveregeler, overbevisninger, sociale kompetencer, kommunikative kompetencer mv.

Jeg vil arbejde benhårdt på at skabe en arbejdsplads for ansatte og frivillige, hvor realtionsledelse er en selvfølge, hvor samhørighed, åbenhed og dynamik er det mest naturlige i hverdagen. En arbejdsplads hvor vi passer på hinanden og man bare har lyst til at komme og være en del af og yde sit bedste for.
Hvor man har plads til udvikling, bliver hørt og taget alvorligt, med respekt for at vi også skal levere et super godt produkt.

Idet jeg hverken er håbløs naiv eller romantiker, ved jeg at det bliver hårdt, jeg ved det vil tage tid, men jeg ved også at det bliver det hele værd.

Jeg passer på mig, passer du på dig?

Kærlige tanker til dig – Husk på, at nyde nuet, for fremtiden kommer altid
Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.