Jeg er uddannet sygeplejerske og har udbygget mine kompetencer med en administrativ uddannelse, således jeg kan varetage job i sundhedsvæsnet, hvor arbejdsbeskrivelsen indeholder både sundhedsfaglige og administrative opgaver.
For mere end et år siden blev jeg ramt af personlige udfordringer og en fælles beslutning med min daværende arbejdsgiver, betød jeg blev fristillet. Jeg føler, at mit CV udstiller det hele lidt skævt og jeg vil så gerne tilbage til arbejdsmarkedet, idet jeg føler mig klar og motiveret. Ligeledes har jeg svært ved at italesætte disse “små huller” i mit CV ved samtaler, så det bliver utydeligt for de mennesker der er med og skal vurdere min eventuelle ansættelse.
Det var denne kvindes indledning på vores første samtale.
Hvordan håndtere jeg denne udfordring? Spurgte hun.
Opgaven for mig som coach er ligetil.
Her er et menneske, der kommer til et fornuftigt antal samtaler i forhold til ansøgninger, vi skal sammen blot lige justere hendes selvtillid og tro på egne kompetencer, samt fjerne usikkerheden i forhold til fortiden.
Fortæl mig historien, så jeg kan danne mig et overblik over, hvad det er du slås med i forhold til fortiden. Efterfølgende kigger vi på dit CV og ansøgning, som skal afspejle sandheden. Med dette på plads, er det træning i hvordan du fortæller historien. Du skal huske på, at til enhver samtale, gives der altid mulighed for at du som kandidat har et minut eller to, til at præsentere dig og hvad du indeholder.
“Ærligt”, jeg var ikke vild med ansøgningen, men den virkede inden for dette fagområde og hun blev kaldt til samtaler på den.
CV’ et skulle have et par justeringer og så passede det med sandheden og hendes historie.
Det store arbejde, som ikke var stort, lå i at træne jobsamtalen. Vi lavede i fællesskab et manuskript som hun øvede på, justerede hendes fortælling så hun tog de “spøgelser” ud, der tidligere havde bekymret hende. Hun opdagede ved den første samtale hun var til efterfølgende, at ved at lægge sandheden frem i en indledende fase af samtalen, blev der ikke stillet flere spørgsmål omkring dette, resten af samtalen rettede sig imod de faglige kompetencer og kemien i forhold til det udvalg der sad med ved ansættelsessamtalen.
6 uger efter at være startet i Personlig karriererådgivning, er kvinden fastansat i, for hende, et drømmejob, hvor alle kompetencer, ønsker og mål er indeholdt i jobbeskrivelsen.
Væk er usikkerheden om, at nogensinde kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet, væk er usikkerheden om, at de personlige udfordringer skulle være en hindring resten af livet.
Tak for feedback og tillykke med jobbet, godt gået!
Henrik