Verners liv – afsnit 4 / Verner og Viggo
Verner:
Ennegram type: 8
Instinkt: Een til een
Beskæftigelse: Projektleder i International rådgivende ingeniører virksomhed
Interesser: Sport og International samfundshistorie
Type beskrivelsen 8’er med Een til een instinkt:
Hovedtema: Beslutning
Denne 8’er type er den mest oprørske 8’er. Provokerende regelbryder, der ofte opfattes som en rebel, oprører eller tyran. Deres impulsive og intensive tilgang kan virke som flere forskellige karrakterer, men disse er forankret i et undskyldt behov for at skabe forandring. De er villige til at provokere og forstyrre andre for at tilgå sig magt og indflydelse. De har et ønske om at tjene en værdig sag, men foretrækker at gøre det fra en central eller ledende stilling.
Viggo (Verners bedste ven):
Ennegram type: 5
Instinkt: Een-til-een
Beskæftigelse: IT-udvikler med speciale i databasser
Interesser: Teknologi og International samfundshistorie
Typebeskrivelsen 5’er med Een-til-een instinkt
Hovedtema: Fortrolighed
Den typisk kølige, analytiske 5’er forbinder sig til lidenskab i denne 5’er type, idet de fokuserer deres passion på en eller to personer i et ellers reserveret liv. Denne 5’er oplever stærk ‘kemi’ med en anden person, nyder forbindelsen, tilliden og åbenheden som denne relation giver mulighed for. Denne 5’er risikerer at blive afhængig af relationen, for selv at føle sig levende, dette kan medføre at de tester deres partners loyalitet eller at de isolerer sig med deres partner, så andre ikke får del i dette.
Relationens styrker og udfordringer i forhold til typer:
5’ere og 8’ere tiltrækkes ofte af beundring for hinanden. Beundring for intellektet og beundring for den fælles forståelse af, at følelser kan være nogle svære nogen, at håndtere.
I en nær relation mellem en 5’er og en 8’er, kan der fremkomme en fælles forståelse af magt, dybde, handling og omtanke, der skaber et specielt tillids- og afhængighedsforhold imellem dem.
Relationens mål:
Dybt venskab og samhørighed. Evig støtte og tillid til, at min bedste ven kan jeg altid stole på, uanset hvordan min verden forandrer sig omkring mig.
Relationens udfordringer:
Relationen i mellem Verner og Viggo går tilbage fra ungdommen, hvor de igennem fælles interesser mødtes og derfra opbyggede en dyb fortrolighed.
Verner så dengang og ser stadig Viggo som den lidt “svage” person i denne store farlige verden de lever i. Viggo har ikke mange sociale bekendtskaber, selvom han af mange betragtes som en kompetent og venlig person, der ikke gør nogen noget ondt, er han en svær størrelse at komme ind på livet af. Viggo er meget introvert og ikke den person, der kommer med de store udtalelser i sociale sammenhænge.
Viggo udfordrer Verner på det følelsesmæssige plan. Han tester ofte om Verner stadig er hans bedste ven og til at stole på, når livet synes lidt udfordrende for Viggo.
Viggo har aldrig haft det store held i kærlighedens spil. Hans eneste store kærlighed, med hvem han også nåede at få et barn med, forlod ham da de havde været sammen i nogle år, til fordel for en anden mand. Viggo er aldrig helt kommet sig over dette og har haft svært ved at finde tilliden til, at en anden kvinde skal lukkes ind i hans inderste følelser og tanker. Viggo har et fint forhold til sin søn, der er musik interesseret og studerer på musik konservatoriet i København.
Verner og Viggo deler en stor interesse i International Samfundshistorie. Det startede med en passion omkring Anden Verdenskrig og har især i de senere år bevæget sig over i den internationale terror, med 911/World Trade Center som omdrejningspunkt. Især Viggo er meget optaget af Konspirationsteori og er nærmest besat af, at finde nye konspirationer i enhver begivenhed, uanset hvor i verden denne er hændt.
Verner føler sig udfordret af Viggos ofte negative tanker omkring dette og deres samtaler ender ofte i diskussioner.
Verner er begyndt at se Viggo som en belastning og er begyndt at holde ham lidt på afstand, han finder oftere og oftere på undskyldninger for, at det er svært at finde tid i kalenderen til at kunne ses.
Hvordan styrkes relationen mellem Verner og Viggo?
Hvis de begge ønsker, at denne relation skal bevares og måske styrkes, vil det være en nødvendighed, at de får talt ud om deres mål med relationen. De kan jo begge godt lide hinanden og føler inderst inde begge en stor sympati og “kærlighed” for hinanden.
Verner skal arbejde med, at give Viggo plads til sine ofte dybdegående tanker og anerkende, at Viggo altid vil researche dybt i de emner der optager ham. Verner skal give Viggo plads til at være Viggo og ikke forsøge at ændre hans adfærd.
Viggo skal arbejde med, at tillid ikke forsvinder som dug for solen. Viggo skal stole på, at Verner oprigtigt er interesseret i ham, bekymrer sig om ham og vil hans selskab, uden hele tiden at teste om Verner stadig er hans ven.
Hvordan gør Verner og Viggo dette?
I denne relation er emner om følelser nærmest ikke eksisterende, idet de begge som typer, let skøjter hen over egne følelser og holder sig til specifikke emner uden fare for at skulle vise følelser.
En øvelse kunne være, at de begge kort gav en beskrivelse af, hvordan deres følelsesliv var i nuet, når de mødtes. At de begge “udleverer” noget der er dybere og mere personligt til hinanden, for derigennem at opnå en følelse af tillid og respekt på et mere intimt plan.
Verner og Viggo skal lære at dele deres frygt. Ikke frygten for krig og terror, men frygten for det svigt, der ligger dem begge nært at tænke på.