Mit forhold til kærlighedssprog som 8’er

mycoach Personlig udvikling Leave a Comment

Kender du de 5 kærlighedssprog?
Jeg fik spørgsmålet for mange år siden, dengang var jeg ikke så bevidst om at der var 5 kærlighedssprog, men har siden læst og hørt en del om det.
Jeg bruger det lidt i min undervisning i dag, fordi det giver god mening i relationskommunikationen i et parforhold.

Nu er jeg i gang med at forberede mig til uddannelsen i Enneagrammet, der starter op her i august. Bøgerne tæskes igennem og tankerne flyder. Meget kan jeg genkende, da jeg har været nysgerrig og brugt teorien, både privat og i min undervisning. Jeg ville nogle gange ønske, at der var mere 1’er i mig, så jeg var bedre til at strukturere mine noter og ikke spilde tid på, at skrive det samme 2-3 gange, fordi jeg ikke lige kan huske i hvilket dokument det nu var, jeg skrev det i. (jeg har vel 300-400 dokumenter liggende i noteform)

Jeg er 8’er i Enneagrammet og kan som en typisk 8’er hurtigt blive tolket som en direkte og til tider lidt hård person. Jeg hader uretfærdighed og er parat til at tvære alle ud, der gør livet uretfærdigt for nogen i min nærhed. Jeg er blevet mere accepterende over for uretfærdigheder begået mod min person, men pas på hvis du gør noget mod min familie.

Tidligere i livet så jeg ned på mennesker, der ikke kunne tage sig sammen. Jeg så dem som svage og syntes de skulle flytte sig ud af mit nærvær, jeg kunne ikke bruge dem til noget.
Jeg må indrømme for mig selv, at med den passion jeg har for at hjælpe, støtte og guide mennesker i livets udfordringer idag, er langt fra den jeg var tidligere.
Igen giver det god mening med 8’eren, jo bedre balance og jo højere udvikling jeg er i, jo mere 2’er kommer der og overtager. på samme måde passer det også med, at når jeg føler mig presset, går jeg i analytikerens rolle (5’er i Enneagrammet) og finder den bedste strategi for at komme tilbage i kampen igen.

Samhørighed er i toppen af mine værdier og mine menneskelige behov, det har jeg reflekteret en del over, hvorfor er det lige sådan? Ved at kigge lidt på kærlighedsprogets 5 forskellige sprog, har jeg altid haft “Tid til hinanden” som mit kærlighedssprog.
Det gav ikke helt mening for mig, men det gør det nu.

Mit kærlighedssprog – Tid til hinanden:
Kom ind i min verden, tag din verden med og lad os sammen skabe vores verden, lad os sammen dele glæden ved livets og dets muligheder.
At rejse, at dele, at opleve, at have det sjovt, at spise sammen, at lege og bare være os er det, der fylder mig med følelsen af samhørighed, kærlighed og lykke.
Når vi er sammen i den verden, der vil jeg vise dig, at jeg inderst inde er et meget følsomt menneske. Der vil trygheden gøre mig fri og jeg vil blomstre.

Kender du din type i Enneagrammet?
Kender du dit kærlighedssprog?

Hvis ikke, så vær lidt nysgerrig på det, der kan være god inspiration at hente om hvorfor du handler og tænker som du gør. Hvorfor noget giver giver dig større følelse af kærlighed og hvorfor din partner måske ikke har det på samme måde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.