Hvad er selvværd og selvtillid, og hvad er forskellen?

mycoach Livets udfordringer Leave a Comment

Jo mindre selvværd og selvtillid du har, jo mindre er chancerne for at du får dine personlige mål i livet indfriet. At du bliver glad og tilfreds i et parforhold, i dit job, oplever så meget som muligt og får det bedste ud af livet.

Hvad er selvværd og selvtillid, og hvad er forskellen?

Selvværd:

  • Selvværd er det vi siger om os selv, til os selv.
  • Selvværdet udgør din personlige præsentation af dig selv i dine egne  tanker. Det er ikke noget du er født med, men noget du selv konstruerer.
  • Dit selvværd bliver dannet af dit eget syn på dig selv og det, du siger om dig selv, både direkte og indirekte, og af det du tænker og mener om dig selv, især i kritiske øjeblikke.
  • Det er ikke destruktivt at sige eller tænke: “hold nu op, der var jeg godt nok én klovn eller en idiot”, hvis du har kvajet dig. Eller taget en forkert beslutning. Der, hvor det bliver alvorligt og skadende er, hvis du dybest set er overbevist om, at du ér en klovn, der ikke magter at tage rigtige beslutninger eller udføre nye handlinger. En sikker vej til depression, angst og stress.

Selvtillid:

  • Selvtillid er det, vi siger om os selv til andre.
  • Selvtillid er din egen tillid til dine egne evner. Selvtillid giver dig en bevidsthed om, at du godt kan begå dig i andres selskab og være en aktiv del af det sociale engagement.
  • Selvtillid handler om at være i stand til at håndtere og opretholde gode relationer til andre, også når der er noget på spil følelsesmæssigt. Med godt et selvværd bygger du en god selvtillid op.
  • Du kender din egen sårbarhed, du lader den ikke dominere, men er heller ikke bange for at vise den.
  • Hvis du har selvtillid, vil du altid være i stand til at gå på kompromis uden at underkaste dig og uden at ville have din vilje trumfet igennem.
    Du holder fast i dit eget værd og anerkender både dine egne og andres behov og ønsker.

Dit selvværd kan godt være lavere end din selvtillid og omvendt. Men som udgangspunkt følges de to ting ad.

Jeg oplever virkelig mange mennesker med lavt selvværd i disse tider. Det gælder alle aldersgrupper og sociale lag. Påvirkningerne fra de sociale medier, det ændrede uddannelsessystem, de ændrede beskæftigelsesmuligheder i Danmark generelt, samt et nyheds- og mediebillede, der er fokuseret på præstationer frem for et jordnært og autentisk menneskeligt syn.

Mine erfaringer som coach viser mig, at når mennesker får et bedre selvværd opnår de også  bedre beslutningskompetencer i opnåelse af andre mål i livet.

Vil du vide mere?
Så kontakt mig på mycoach@aundrup.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.