Inspireret af Ada Luz Marquez’s citat, der lyder:
“En gammel healer sagde til sjælen:
Det er ikke din ryg, der gør ondt, men byrden
Det er ikke øjnene, der smerter, men uretfærdigheden
Det er ikke hovedet, der gør ondt, men dine tanker
Det er ikke halsen, der smerter, men det du ikke siger eller siger med vrede
Det er ikke din mave, der gør ondt, men alt det, du ikke kan fordøje
Det er ikke leveren, der gør ondt, men din vrede
Det er ikke dit hjerte, der smerter, men kærligheden
Og det er kærligheden selv, som er den mest magtfulde og virkningsfulde medicin”
Fik reflektionerne, omkring den megen modstand og evige søgen efter forhindringer jeg oplever, mig til at gå lidt dybere i hvorfor det er som det er mht. at gå i gang med forandringen.
Erkendelse – Accept – Overgivelse til forandringen er de 3 faser og de fleste sidder fast i accept og har kæmpe modstand på overgivelse. Det er i mange tilfælde helt forståeligt, da netop der begynder smerten at vise sig. Nu skal du jo begynde at ændre en eller flere vaner og overbevisninger, som du i en lang periode af dit liv har holdt fast i.
Lad mig komme med et helt levende eksempel:
En kvinde bryder op med sit ægteskab, hun forlader det og finder lykken og trygheden i sit nye liv. Med tiden begynder hun at savne tosomheden, kærligheden og den tryghed det også giver. Det at være i et forhold og få den ydre og indre opmærksomhed det giver, overstråler hendes faktiske behov og hun bliver begejstret for ham, der vil have hende. Var det ham, forelskelsen eller hendes forelskelse i sin egen forelskelse hun faldt for, er i bund og grund ligegyldig i denne sammenhæng. Nu har hun fundet ud af, at det nok ikke var det rigtige alligevel og her kommer udfordringen. Hun er i gang med erkendelsen, men at acceptere det og overgive sig til det, er en meget stor mundfuld for hende.
Hvorfor?
Fordi nu begynder alle tankerne om hvad vil omverden tænke og sige – jeg har inden for de sidste par år forladt en fordi det var forkert og nu, hvis jeg gør det, sker det igen. Vil alle så tænke; “tøjte” “umoden” “dum” “mærkelig” “tag dig sammen” “etc”?
Disse tanker er medskabende til, at hun hellere vil blive i et, for hende, mindre lykkeligt og mindre trygt forhold, end virkelig at tage vare på sig selv og komme videre i livet, hen imod det hun virkelig har lyst til og gerne vil opnå.
Når mennesker jeg møder er i den fase, som jeg har beskrevet ovenfor, ikke bevæger sig videre til næste fase og får sat gang i forandringen, er det oftest pga. at her begynder en masse praktiske forklaringer at blive til uoverskuelige forhindringer.
Jeg skal lige over julen, så……
Når jeg har en ny bolig på plads, så ……
Jeg skal bare være god ved mig selv i den nærmeste fremtid, så ……..
Historien ovenfor er blot en af mange jeg møder – det kan handle om jobbet – forholdet – ægteskabet – studiet – etc.
Dit selvværd dykker, fordi du ikke siger fra, fordi du faktisk begår et mindre overgreb på dig selv. Din mentale modstandkraft taber langsomt styrke og søvnløshed, lettere depressioner, angst mv. begynder langsom at snige sig ind på dig.
Det handler også om at sige til, bede om hjælp der hvor hjælpen findes. Der er med sikkerhed mennesker i dit nærvær, der uden hensyntagen til andet, vil støtte og hjælpe dig i din forandringsproces. Du ville jo selv være der for andre i dit nærvær, med netop dette behov, ik?
Det handler om kærlighed