Indledning
Der findes mange gode og indsigtsfulde artikler om det at være stressramt. Jeg mangler lidt om det at være pårørende og har med denne lille artikel forsøgt at sætte nogle af den stressramtes tanker i spil, samt hvad du som pårørende kan gøre for at støtte i processen i at komme tilbage til en “normal” tilværelse.
Kort om stress og behandling
Stress er ikke en selvstændig diagnose, men et begreb, der beskriver en psykisk belastning. Vi kan blive belastede af stress, når vi oplever, at omgivelsernes (eller vores egne) krav og forventninger overstiger de ressourcer, vi har til rådighed og dermed truer vores velbefindende. Når vi bliver stressede, handler det altså om en ubalance mellem det, man føler, man bør kunne, og det man føler, man rent faktisk kan.
Stress antager mange former. I en behandling vil man typisk både lære at håndtere stress rent psykologisk, men også at arbejde direkte med kroppen med for eksempel:
- Stressreducerende bevægelsesformer som yoga, gåture eller svømning. Gerne i naturen, da det øger effekten. (ikke for intens motion, da det øger kroppens niveau af stress)
- Forskellige former for terapi til at håndtere tanker og følelser og hjælp til angst eller depression, der er udløst af stress.
- Meditation med vægt på afspænding og træning af opmærksomhed og kropsbevidsthed.
- Naturterapi med ophold i skoven, ved vandet eller parker.
Hvad har den stressramte behov for?
- Forståelse.
En samvittighedsnagende tanke hos den stressramte, vedligeholder de urolige tanker og skaber en frygt for at miste, ikke at blive “rask” hurtigt nok, at være til besvær, at mangle forståelse fra sine nærmeste relationer. - Ro.
Muligheden for, at kunne trække sig. At det er muligt, at kunne trække sig til “eget” rum og meditere eller bare få lov til at være, uden at skulle argumentere for det. - Støtte.
Til de mest basale ting i livet, indkøb, tøj vask, madlavning, har den stressramte ofte et stort behov for støtte, specielt i den den første fase, hvor stressen er massiv og både fysiske, psykiske, adfærdsmæssige og kognitive symptomer viser sig. - Omsorg og kærlighed.
Mange stressramte, oplever en følelse af at være til besvær, at de skal tage sig sammen og hjælpe til i hjemmet, med de daglige gøre omkring husholdning, børn mv.
Hvis den nære relation forstår, at fuldstændigt tilsidesætte egne behov i den periode, hvor stressen har fat i den anden part, samt konstant fortælle dette og vise det med empati og kærlighed, vil det være en stor hjælp i helingsprocessen for den stressramte. - En interesseret lytter
Stressramte oplever fra tid til anden, at der pludselig opstår et stort behov for at fortælle om hvordan det er at være stresset. At få den opmærksomhed lige i nuet, kan være med til at skabe tryghed og troen på det skal nok blive godt igen. - Fysisk kontakt
At blive rørt, kærtegnet, masseret blidt og derigennem mærke, at det hele ikke kun er ord, men også handlinger via berøring bekræfter den støtte, den stressramte har brug for i sin process.
Hvad har den stressramte ikke brug for?
- Dårlig samvittighed.
- At blive stillet krav til.
- at blive spurgt om, hvornår tror du at du er frisk igen?
- At skulle forholde sig til et spørgsmål om f.eks. en begivenhed i fremtiden.
- Larm og pludselige høje lyde, fra en gøende hund eller legende børn.
- Støjende TV eller høj musik.
- Stærkt lys.
- og en hel masse andet…….som sund fornuft opdager
Vær opmærksom på, at der ikke findes en udløbsdato på stress.
Den er væk, når den er væk og kun den ramte ved, hvornår det er.