6 selvværds øvelser

mycoach Personlig udvikling Leave a Comment

Selvværd er ikke en handelsvare du kan købe et halvt kilo af hos en coach, psykolog eller i supermarkedet.

Det kræver personligt arbejde…..at træne og vedligeholde dit selvværd.

At øge trivsel og selvværdet indebærer: nye tanker, evnen til at regulere følelser og nye færdigheder.

Bedre mental hygiejne: Befri dig selv for destruktive tanker og følelser, der belaster bevidstheden og handlingsmønstret.

Mål: At ændre forstyrret tænkning og se verden mere faktuelt.

Du opbygger handlemønstre der understøtter: “jeg er god nok” og udvikler gode egenskaber.

Her er 6 øvelser du kan udføre selv, som vil være med til, at ændre dit selvbillede og dermed øge dit selvværd og trivsel, samt din mentale sundhed.

  1. Gør en ny ting hver dag
    Det vigtigste er at du gør noget nyt, ikke så meget hvad det er du gør. Det kræver ikke at du nu skal springe ud i faldskærm, eller køre på ethjulet cykel igennem byen.
    Små skridt, der langsomt vil udbygge din bevidsthed om, at nye ting ikke er så svære for dig at gennemføre.
    Eksempler på hvad du kan gøre:
    Gå en ny vej til skole eller arbejde.

    Børst tænder med den modsatte hånd, af hvad du plejer at gøre.
    Læs en bog i stedet for at se en serie, eller omvendt.
    Handle
    et nyt sted, fremfor at bruge det supermarked du kender ud og ind.
    Lav en ny ret til aftensmad, du ikke har prøvet før.
    Undgå sociale medier i et døgn.
    Etc.
    Alt er i spil, blot du forsøger at gøre en ny ting hver dag.

  2. Skriv 3 + 3 positive ting ned hver aften inden du lægger dig til at sove.
    Det sidste du gør, inden du lægger dig til at sove er, at tænke på 3 positive ting du har gjort for dig selv og 3 positive ting du har oplevet i løbet af dagen.
    Vores naturlige tanker kredser ofte omkring det negative vi har oplevet i løbet af dagen. 4 ud af 5 tanker fødes negative og det kræver arbejde at få de positive frem.
    Sæt fokus på det positive, skriv dem ned i en lille dagbog, gerne kombineret med hvad du har gjort som noget nyt i dag.

  3. Tal pænt til dig selv.
    På samme måde, som du taler pænt til andre mennesker, skal du tale pænt til dig selv.
    Hvis du fejler, og det gør vi ind i mellem, så lad ikke denne fejl slå dig ud, eller få dig til at tale mere glimt til dig selv. Anerkend at du fejlede og du starter forfra igen og øver dig i, at tale pænt til og om dig selv.

  4. Sig fra.
    Når du mærker, at her er dine grænser for, hvad du vil byde dig selv. (privatlivet – studielivet – arbejdslivet – ja, hele livet) så sig fra. Ved at sige fra beskytter du dig mod “overgreb” og derigennem vil du undgå selvbebrejdelse, samt positivt kunne sige, jeg passede på mig selv.

  5. Sig til.
    At bede om hjælp er en svær ting for mange mennesker. “Jeg klarer det lige selv” eller “Det kan jeg ikke bede om” er sætninger, der kommer frem i vores tanker. Det skal du lære at stoppe og ved at bede om hjælp i enhver given situation, hvor du har brug for det, styrker du rent faktisk dit selvværd.

  6. Accepter, at du ikke kender resultatet, før du har gjort forsøget.
    Hvis du forsøger at indarbejde denne sætning i dit liv og hver gang du står over for en udfordring du ikke har prøvet før, eller f.eks. en eksamen / prøve af en art. Vil du undgå de negative tanker, der skader dit selvbillede og dermed vedligeholde og træne dit selvværd.

Du vil ganske langsomt mærke en lille ændring i dine tankemønstre og opdage at dit selvbillede ændrer sig.
Det tager mellem 21 og 27 dage at ændre vaner. Så tålmodighed, samt dagligt arbejde hjælper dig på vej til at ændre dine negative tanker til positive tanker.

At opnå målet med at ændre den forstyrrede tankegang og se verden mere faktuelt, trænes bl.a. igennem ovenstående øvelser. Du øver dig i at tænke på de positive ting, du bliver faktuelt bedre til at udføre nye ting, du øger din modstandskraft og bliver bedre til at på dig selv.

Ovenstående, samt andre øvelser og reflekterede samtaler er en del af den selvværds træning MyCoach by Aundrup benytter i selvværdscoaching og undervisningsforløb.

Kærlig hilsen
Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.